Individuel Terapi
Når kærlighedslivet ikke fungere, som vi ønsker, kan det påvirke os i mange områder af vores liv.
At stå alene med alle dine tanker og følelser fører sjældent til nogen god læsning og ofte forstærker det blot, de mange tanker og den forvirring, som både parforhold og dating kan placere os i.
Terapi kan være vejen for dig til endelig, at få ro og forståelse for dig selv og dine oplevelser, så du kan bruge mindre tid på bekymringer og mere tid på, at leve det (kærligheds)liv du ønsker dig.
"Det er ikke bare en samtale. Det er værktøjskasse, du kan bruge igen og igen."
START I TRYGGE RAMMER
Jeg ved, at det kan føles svært og sårbart at række ud efter hjælp. Derfor har jeg stort fokus på tryghed og at forløbet sker i dit tempo og indenfor de udfordringer som du ønsker at arbejde med, der hvor du er lige nu.
DET FØRSTE SKRIDT MOD MERE TRYGHED, TILLID OG KÆRLIGHED
Bliv ringet op til en gratis indledende samtale eller book en samtale allerede idag, ved at klikke herunder.
Samtalen varer 60 min og jeg tilbyder samtaler både online og i mit lokale i Roskilde.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
"Før at vi kan ændre det vi gør, bliver vi nød til at forstå, hvad der ligger bag og hvilket behov vi prøver at imødekomme hos os selv."
F.A.Q
HVAD KAN TERAPI GØRE FOR MIG?
- Føler du, at kærligheden er svær og at du holder dig tilbage fra at møde en ny af frygt for at blive såret? Terapi kan hjælpe dig med at undersøge og få talt om de ting der gør ondt, så de ikke står i vejen for dig længere.
- Finder du de samme typer igen og igen og dermed oplever de samme konflikter, mønstre og smertefulde break-ups? I terapi vil du kunne undersøge og blive klogere på dine egne mønstre, tilknytning og grundlæggende behov, der er med til, at du vælger de partnere som du gør.
- Er du nysgerig på eller oplever du udfordringer med din egen lyst, så vil terapien give dig et trygt og fortroligt rum, hvor du kan genfinde kontakten til den erotiske side af dig selv og så du kan skabe det sexliv du drømmer om.
- Oplever du udfordringer i familielivet, karrieren eller måske en ny forældrerolle? Så er terapi stedet, hvor du vil blive støttet og anerkendt i din situation og få hjælp til, hvordan du kan håndtere disse udfordringer, så du ikke står alene med dem
DET FÅR DU HOS ET FORLØB HOS MIG:
I samtalerne arbejder vi med:
- At undersøge dine underliggende følelser og behov, så du kan blive klogere på dig selv i trygge rammer.
- At styrke din forståelse for, hvad der ligger bag de valg du tager, så du fremadrettet kan handle ud fra de mål, du ønsker for dig selv.
- At forstå din lyst og begær. Jeg støtter og giver dig redskaber til, hvordan du finder frem til, hvad der føles rigtigt for dig og hvordan du sætter grænser, når noget føles ubehageligt eller forkert.
- At bearbejde og komme igennem sorg. Jeg hjælper dig med, at genskabe tryghed og kontakt til dig selv efter svigt og tillidsbrud.
HVOR FOREGÅR SAMTALERNE?
Jeg tilbyder samtaler online over ZOOM eller fysisk møde i mit lokale i Roskilde.
HVAD KOSTER DET?
Priser
- Klippekort a 5 samtaler 7.500,- (Parterapi)
- Parterapi 60 min 1.800,- pr. session
- Individuel terapi 60 min 1.200,- pr. session
- Indledende samtale/telefonopkald – Gratis
Betaling foregår via Mobilepay.
ER DET PENGENE VÆRD?
Ja! Terapi er mere end bare samtaler. Det er viden, værktøjer, forståelse, forbindelse, mere ro og bedre søvn. En investering i terapi er derfor også en investering i dig selv, dit kærlighedsliv, dine relationer og dit psykiske og fysiske helbred.
HVOR OFTE BØR JEG HAVE SAMTALER?
Start altid med én samtale.
Den første samtale kan være den sværeste samtale at skulle booke. Der kan ligge rigtig mange tanker og følelser bag beslutningen at tage til en terapeut og du har derfor ikke brug for ,at ligge en plan for de næste par måneder lige nu. Det kan vi gøre sammen senere.
Når du er klar, kan vi i fællesskab vurdere, hvor ofte du bør have samtaler. Det kan variere fra person til person. Jeg anbefaler, at starte med at have samtaler hver uge, da det er vigtigt at få arbejdet med udfordringerne, så du ikke sidder fast. Oplever du store udfordringer som svigt, identitetskrise, store konflikter eller sorg, er det vigtigt, at du ikke føler dig alene og samtaler hver uge, vil hjælpe dig til, at håndtere situationen med støtte og tryghed, som kan give dig et mentalt pusterum.
Når du føler, at du har fået mere overskud til at gå dybere med dig selv imellem samtalerne, kan tidshorisonten ændres til hver 14 dag.
Ønsker du blot at blive klogere på dig selv og ikke står midt i en krise, men ønsker hjælp til udvikling og udfoldelse, er samtaler en gang om måneden passende for mange personer.
Det er vigtigt at huske på, at dette blot er en anbefaling og antallet er samtaler skal passe til dig, din økonomi og hverdag. Terapi kræver tid og energi, så det er derfor vigtigt, at du vælger det, som er holdbart for dig og føles rigtigt i dit liv.
HVORDAN STARTER JEG PROCESSEN?
Du kan booke en tid direkte ved at klikke på Book samtale eller ved at kontakte mig via formularen på siden kontakt eller på mail: hello@dinparterapeut.dk.
Du kan også booke en gratis indledende samtale, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og mærke efter, om du synes kemien er der for dig. Derefter finder vi sammen en tid, hvor du kan have den første samtale.
ER DER VENTETID?
Der kan opstå ventetid, men du kan se ledige tider på Book samtale knappen, så kan du booke den tid, der passer bedst til dig.
Har du et akut behov, er du velkommen til at skrive til mig på hello@dinparterapeut.dk, så vil jeg forsøge at finde en ledig tid hurtigst muligt.
AFBUD
Afbud skal ske senest 24 timer inden den aftalte session. Ved afbud bedes du skrive til hello@dinparterapeut.dk